Workshopgruppe drøfter stakeholders ift. klimatilpasning langs kysterne i DK og DE

ClimateBlue kick-off i Haderslev: Med udgangspunkt i borgernes behov

ClimateBlue projektet blev skudt i gang ved kickoff i begyndelsen af maj i Haderslev. Kickoff strakte sig over to dage og bød på spændende oplæg og vigtig læring omkring projektet. Alle partnerne kunne sparre med og lære fra hinanden for på den måde at få den bedste start på det nye projekt, som har fokus på borgerne i klimatilpasningen.

Den 6.-7. maj afholdte ClimateBlue sit kickoffmøde for projekt- og netværkspartnere. Der var 47 deltagere i alt. Nu er projektet officielt skudt i gang. Og behovet for borgerinddragelse i kysttilpasning stod pludselig lysende klart.

”Det stod meget klart under kickoff-mødet, at der er et stort behov for og ønske om at være mere effektiv i forhold til at inddrage borgernes og andre interessenters erfaringer og input i det komplekse spørgsmål om kysttilpasning”, fortæller Kristof Tomej fra Syddansk Universitet, som er en af de to koordinatorer, der skal sikre inddragelse af borgere i ClimateBlue.

Den første dag

Den første dag til kickoff startede med, at Svenja Jaffari fra Syddansk Universitet, som er projektleder i ClimateBlue, bød velkommen sammen med Thea Østergaard Bechshøft fra Haderslev Kommune. Derefter skabte kommunens direktør for Teknik og Klima, Karina Kisum Jensen, rammen for dagen, efterfulgt af et oplæg fra lederen af SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, som fortalte om klimaforandringer – hvor vi er i dag, og hvor vi er på vej hen.

Kickoff’s første dag var fyldt med spændende oplæg fra den tysk-danske grænseregion, men der var også plads til gode snakke på kryds og tværs samt en bustur til stranden.

På stranden var der fire borgere, som ventede foran deres hus og fortalte om de oplevelser som de havde ift. det stigende havvand og kystsikringen. Én af de fire bor fx på stranden i første række men foran et dige. Det har skabt en del problemer, når der har været oversvømmelser, som har forårsaget skader på deres hjem. De får nemlig ikke noget erstatning, fordi husene er placeret, hvor de er. Der er nemlig mange regler, som spiller ind.

”Især besøget på Vilstrup Strand og Diernæs Strand viste, hvordan selv de relativt små specifikke sager er meget komplekse, involverer flere parter, ofte har en lang historie og vigtigst af alt påvirker specifikke menneskers liv. Alt dette understreger bare relevansen af ClimateBlue”, siger Kristof Tomej.

Anden dagen

Anden dagen startede med, at Julia Prieß-Buchheit fra Kiel Universitet og Sebastian Mernild, som henholdsvis er projektets co-principal investigator og principal investigator, bød velkommen. Begge reflekterede over den forudgående dag og vigtige observationer, der kan tages med videre i projektgruppen.

Her efterlod strandturen et vigtigt indtryk på Sebastian Mernild, som siger: “Ved Vilstrup Strand ser vi klimaforandringerne i øjnene – ikke som en fjern fremtid, men som virkelighed her og nu. Jeg ser derfor frem til at ClimateBlue skaber rum for samtaler mellem borgere, forskere og vigtige beslutningstagere på tværs af den dansk-tyske grænse, så vi sammen kan finde modet og vejen til at tænke nyt om vores kyster – og måske give land tilbage til havet”.

Efter denne dialog blev der faciliteret gruppearbejde med fire temaborde. I grupperne blev der snakket om følgende temaer: citizen experience, data sources, stakeholders og rational dialogue.

"Kysttilbagetrækningen er ikke en privat, men en offentlig udfordring. Beslutninger bør derfor ikke træffes på grundlag af individuelle interesser. Den enkeltes opgave er dog at indse og være åben over for at bidrage til det fælles bedste. Grundlaget herfor er en fornuftig dialog mellem civilbefolkningen, videnskaben og politik, det vil sige en proces, der sikrer deltagelse i beslutningsprocesser på lang sigt – vi kalder det »rationel dialog«", fortæller Stefan Jelonnek fra Kiel Universitet.

Til sidst men ikke mindst sluttede dagen med en ventet præsentation af Jomfrustien samt en guided tur ved den. Som er et klimatilpasningsprojekt, som forbinder det blå og det grønne - Haderslev bymidte og Haderslev havn - samt giver plads til ophold og aktiviteter.

"Jomfrustien binder byen og havnen sammen – det er et spændende og innovativt eksempel på, hvordan klimatilpasning og naturinddragelse i byen kan forenes, samtidig med at der skabes nye byrum, hvor både mennesker og natur kan trives”, bemærker Svenja Jaffari afslutningsvis.

Lige efter Kick-off har netværks- og projektpartnere delt deres feedback. De giver udtryk for, at Kick-off havde nogle gode ekskursioner, og at det var godt endelig at møde hinanden. Derudover er de spændte på at mødes i arbejds- delmålgrupperne, så de kan påbegynde arbejdet med ClimateBlue og få tid til at lære hinanden og hinandens baggrund bedre at kende.