Et skridt nærmere på klimatilpasning ved hjælp af borgerindragelse

På en hverdagsaften, hvor aftensolen så småt var ved at gå ned, mødtes 20engagerede borgere i roklubben på havnen i Nykøbing Falster (Guldborgsund kommune) til en workshop arrangeret af ClimateBlue. Workshoppen havde til formål at skabe et fælles grundlag for fremtidige klimatilpasningstiltag i området omkring Slotsbryggen, Sophieholmen og Bülowparken. Fælles for alle borgerne var nemlig, at de alle bor lige ud til vandet, og derfor tydeligt kan mærke, hvordan klimaforandringerne har påvirket dem og givet dem en række bekymringer i hverdagen.

Den 26. februar afholdte ClimateBlue en workshop i Guldborgsund kommune faciliteret af Kristof Tomej, lektor på SCC og Community Manager i ClimateBlue og Stiffani Rominikan fra Guldborgsund kommune. I det fine lokale i roklubben var en række borgere fra de omkringliggende lejligheder på havnen mødt op for at dele deres tanker og bekymringer om at bo så tæt på vandet. Alle borgerne trak en farvet perle, som indikerede, hvilket bord de skulle sætte sig ved. På denne måde blev borgerne blandet så de sad sammen med nogen, som de måske ikke snakker med til hverdag. En summen fyldte lokalet jo flere borgere der mødte op, og de fyldte kopperne med kaffe og maverne med kage.

Så gik workshoppen i gang. Til at starte med spurgte Kristof Tomej borgerne om, hvorfor de var mødt op på dagen. Hertil svarede borgerne meget forskelligt, nogle var kommet, fordi de er nysgerrige, og andre fordi de bekymrer sig om kystsikring og forhøjet vandstand. En nævnte, at de har haft to oversvømmelser i området, og derfor var de interesseret i at høre, hvad der skal ske. En anden nævnte, at de gerne ville undgå vand i kælderen. Så der var mange grunde til, at de forskellige borgerne var mødt op på dagen.

En diskussion om ansvar, økonomi og løsninger

Kristof Tomej bad alle borgerne om at skrive tre spørgsmål ned, som de gerne ville have svar på omkring kysternes klimatilpasning. Dette skulle de gøre individuelt, hvorefter med deres grupper skulle snakke om de spørgsmål, som de havde skrevet ned. Da de delte deres spørgsmål med hinanden, skulle de også finde fælles temaer i deres spørgsmål, som de skulle skrive ned på papir. De temaer, som var gentaget i de fleste grupper, var ansvar, økonomi og løsninger.

Det førte til en fælles diskussion, hvor borgerne delte deres tanker med hinanden og ClimateBlue. Blandt andet blev det nævnt af flere borgere, at man må kunne finde et sted, hvor man kan skubbe til processen. I denne forbindelse sagde en af borgerne, at det kan blive en kamp mellem kommunerne og staten, fordi kommunerne har forskellige interesser. Hertil nævnte borgeren, at der er forskel på, hvordan de ser på klimatilpasning i Guldborgsund kommune, og hvordan de ser på det i en kommune, som ligger midt inde i landet langt fra vandet. Derfor håbede borgeren på, at kommunerne og staten kan finde en konstruktiv måde at arbejde med klimatilpasning i kystområderne på som nationalt anlæggende. Til dette emne blev bekymringen om, hvem der skal betale, også delt. En borger gav udtryk for, at personen var bange for, at de i kommunen selv skal betale mange penge for klimasikring, fordi de har valgt at bosætte sig ved vandet. Vil det være rimeligt? spurgte borgeren, som snakkede om, hvor ansvaret skulle lægge – individuelt, kommunalt eller nationalt.

Hertil delte en anden borger, at personen synes, at man skal finde ud af i fællesskab, hvordan ansvaret skal fordeles. Så man på den måde ikke føler sig alene om at løse problemerne, men man i stedet er sammen om at finde løsninger.

Jeg håber, at borgerne fik noget ud af at møde andre perspektiver end deres egne. Når der er forskellige holdninger til stede, kan det være med til at skabe refleksion, nuancere dialogen og åbne for nye måder at tænke løsninger på

Kortspil med fordele og ulemper

Efter en kort pause, hvor kopperne og maverne igen blev fyldt med gode sager, begyndte workshoppens anden del. Her blev en række kort uddelt i grupperne. På den ene side af kortene stod en fordel i forhold til klimatilpasning og på den anden side stod så en ulempe ved den fordel.

Eksempler på kort:

Fast beskyttelse mod vand (fx mur eller dige) – jeg mister noget af min udsigt til havet.

Løsningen beskytter også fremtidige generationer – jeg betaler mere nu.

Kyster får lov til at udvikle sig naturligt – jeg kan ikke styre præcis, hvordan området ændre sig.

Her skulle borgerne først vælge de kort, som de selv mente var vigtigst, hvorefter de i gruppen skulle finde fire kort i fællesskab - to kort, der repræsenterede gruppens prioriteter, og to kort, som de mente var mindst acceptable. De udvalgte kort kan ses på billederne.

Særligt denne del af workshoppen fandt Stiffani Rominikan givende.

”Som kommune fik vi inspiration fra workshopformatet og den måde, processen var tilrettelagt på. Særligt den anden del af workshoppen oplevede jeg som meget givende, fordi den skabte et godt rum for dialog og fælles refleksion”, fortæller hun.

Dagen gik på hæld med de sidste bemærkninger fra borgerne, Kristof Tomej og Stiffani Rominikan.

Kristof Tomej siger: ”Workshoppen er en del af en række aktiviteter, som vi afholder i ClimateBlue-partnerkommuner i Danmark og Tyskland. Målet er at give borgerne en stærkere stemme i spørgsmål om kysttilpasning, især på lang sigt. Hver aktivitet giver borgerne mulighed for at komme med input, der kan hjælpe dem med at udtrykke deres synspunkter og perspektiver, men vi er også klar over, at vores aktiviteter er med til at forme disse synspunkter. For eksempel bringer vi dilemmaer eller nye perspektiver på kystudvikling op, som borgerne måske ikke har overvejet eksplicit før. I samarbejde med kommunerne forsøger vi at tilpasse vores metoder til de specifikke lokale behov og eksperimenterer med disse metoder, så vi kan give kommunerne en værktøjskasse til mere effektiv borgerinddragelse i fremtiden.”

Tak til alle deltagerne for en god samtale.